Privatøkonom guider: Der er otte faldgruber ved et jobskifte – sådan undgår du dem

Hver måned skifter over 50.000 danskere job. Og når de træder ind over dørtærsklen på deres nye arbejdsplads med sommerfugle i maven, så er det nok næppe pensionsordningen, de skænker ret mange tanker. Men det bør man faktisk, mener Jyske Banks privatøkonom Bettina Brask. Hun peger på, at man som oftest bør være opmærksom på otte ting, når man skifter job. De fleste ting, man bør tjekke, handler om de forsikringer, der følger med mange pensionsordninger. Privatøkonomen fremhæver, at arbejdsgivere som regel tilbyder en »standardpakke«, hvor dækningerne er givet på forhånd. Men oftest kan forsikringerne ændres efter behov, og der kan være grund til at være hurtig. »Hvis man ændrer dækningsstørrelse inden for de første tre måneder, kan man typisk undgå at afgive helbredsoplysninger,« forklarer Bettina Brask. Her er de otte ting, som hun mener, man bør holde øje med ved jobskifte. #1 – Hvor meget indbetaler du – og hvorhen? Beløbet, man sætter over på sin pension, er det første, man bør se nærmere på. Bettina Brask fremhæver, at pensionsindbetalingens størrelse er forudbestemt som en del af lønaftalen. Men man har selv mulighed for at indbetale yderligere. De ekstra penge kan man sætte ind på enten en ratepension, livsvarig livrente eller en aldersopsparing. Aldersopsparingen er særlig i den forstand, at man ikke får skattefradrag for det, man indsætter på den. Til gengæld kan bliver man ikke beskattet af udbetalingerne, og de modregnes heller ikke ens folkepensionstillæg. »Endnu en fordel er, at du har friheden til at vælge mellem udbetalingen på én gang eller i rater, den dag du går på pension. Det bestemmer du selv i modsætning til andre pensionstyper, som skal udbetales løbende,« forklarer Bettina Brask. Ratepensionen fungerer i grove træk ved, at man får fradrag for indbetalinger op til 68.586 kroner. Den udbetales i rater over en periode på 10 til 30 år. Udbetalingerne fra livrenten er livsvarige, og for livrente og ratepensioner gælder det, at man bliver beskattet af udbetalingerne. Når beløbet og pensionstypen er på plads, bør man kigge på, hvor man har sine pensioner henne. #2 – Skal ordningerne samles? Med et nyt job sker der tit det, at man får en ny pensionsordning – og måske ligger den i et pensionsselskab, som man ikke allerede er kunde hos. Men færre ordninger vil typisk betyde færre omkostninger, og derfor bør man overveje at lægge sine pensionsaftaler sammen, forklarer Bettina Brask. »Ud over at du kan spare på omkostningerne ved ikke at have flere ordninger, så er der også en anden vigtig fordel. Du har mulighed for at sikre en tidligere udbetalingsret. Altså hvornår du tidligst kan starte udbetaling af ordningen,« pointerer hun. Udbetalingsretten afhænger af, hvornår ens pensionsordning er oprettet. Pensioner startet før maj 2007 kan allerede udbetales, når man fylder 60 år. #3 – Hvad skal du investere i? Pensioner skal yngle, så der er nok til alderdommen, og derfor bliver ens opsparede pensionskroner investeret. Det sørger pensionskasser typisk for. Men man kan selv få indflydelse på, hvordan ens pensionskroner investeres. Bettina Brask peger på, at man i de fleste pensionskasser både kan skrue på risikoen og bæredygtigheden i ens investeringer. Især unge mennesker bør overveje at tage mere risiko, fordi de har en længere tidshorisont til at indhente eventuelle tab. Den højere risiko indebærer typisk, at man skruer op for antallet af aktier og ned for antallet af obligationer. »En lidt højere risiko giver mulighed for et højere afkast, og her i opsparingens første år, er beløbet, som du tager risikoen på, jo heller ikke så højt. En lavere risiko på pension kan være interessant, jo tættere på du er, hvor du skal bruge pengene,« siger Bettina Brask. Privatøkonomen har selv skruet op for sine bæredygtige investeringer, idet det er vigtigt for hende at sikre en mere bæredygtig klode til hendes børn og børnebørn. #4 – Hvem skal arve din pension? Selvom det virker ubehageligt at tage stilling til ens død, så bør man angive, hvem der skal arve ens pensionsopsparing, hvis man dør, inden man får den udbetalt. Gør man ingenting, vil pensionen og ens eventuelle dødsfaldsdækning gå til den afdødes nærmeste pårørende. Det er – i prioriteret rækkefølge – ægtefælle eller registreret partner, samlever, børn og børnebørn. Men Bettina Brask påpeger, at man inden for en nærmere bestemt persongruppe selv kan bestemme, hvem der skal arve ens pensionsopsparing. »Det kræver, at du kontakter din pensionsudbyder og får indsat navn på den eller de personer, du ønsker. De, der skal have pengene, kaldes de begunstigede – og du har altid mulighed for at lave det om,« siger hun. #5 – Så er der forsikringerne Med ovenstående på plads er det tid til, at man ser nærmere på forsikringerne i en ny pensionsordning. Det er her, det kan være gavnligt at lave ændringerne inden for tre måneder for at undgå at afgive helbredsoplysninger. Først og fremmest bør man tjekke forsikringen for tabt erhvervsevne. Den giver ret til udbetalinger, hvis man mister sin evne – helt eller delvis – til at arbejde. »Oftest har vi et forbrug, som er tilpasset den løn, vi har. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig nogenlunde samme lønniveau, hvis du bliver syg og ikke kan arbejde i en længere periode,« råder Bettina Brask. #6 – Hvis alvorlig sygdom rammer Bliver man alvorlig syg, så kan man forsikre sig til en skattefri engangsudbetaling Forsikringen kaldes kritisk sygdom, og dækningen er meget individuel – typisk mellem 100.000 og 450.000 kroner, siger Bettina Brask, som har gjort sine egne tanker om størrelsen på sin forsikring. »For mig skal størrelsen af dækningen gerne svare til en årsløn efter skat. Så kan jeg bruge pengene på at ‘købe’ en af mine kære fri til at holde orlov og passe mig, hvis behovet opstår,« forklarer hun. #7 – Hvis det værste sker Med en dødsfaldsforsikring kan man tage hensyn til sin udkårne, når man ikke længere lever. Den udbetales til ægtefælle eller samlever og er ofte skattefri. Igen er dækningen meget forskellig, men Bettina Brasks tommelfingerregel er, at man skal sikre sin partner en udbetaling, der svarer til fem års løn efter skat. »Derudover indeholder mange dækninger også en børnerente. Det betyder, at hvis du dør, så får dine børn under 21 år en årlig udbetaling. Udbetalingen holder sig gerne under grænsen for personfradrag, således beløbet udbetales skattefrit, hvis personfradraget ikke er brugt,« siger Bettina Brask. #8 – Hvis sundheden skrænter Med det nye job i hånden bør man – som det sidste – holde øje med, om der følger en sundhedsforsikring med. Den følger med i de fleste firmapensionsløsninger og dækker ting som lægeundersøgelser, kirurgiske indgreb og behandlinger hos fysioterapeuter. »Fordelen både for dig og arbejdsgiver er, at du hurtigt kan komme til undersøgelse og eventuel behandling, så du er hurtigt retur på arbejde,« understreger Bettina Brask. Hele 69.000 danskere fik et nyt job i februar måned. https://www.berlingske.dk/dine-penge/privatoekonom-guider-der-er-otte-faldgruber-ved-et-jobskifte-saadan